Ja. Der var bøvl m kommune over det sted vi boed. Og der kom Knud ind i billdt som tilsynsman eller væve. Fo sårn kan man da bar ikk bo og slet iokke et barn, men spurte di mig? nej, det gjord de ikk. Øverst er billdet af min egn privat ingang hvor jeg selv had bestemmels ovr hvornår jeg gik ind og ud spom jeg had lyst og fik oss besøg gennme den ingang af bl.a de mange dyr i skovn som var mine ven. God gamle Krage som kom mmed bær og fotalte mig alt om sammenhængne mellme de dyr som bliv spist og dme som spis de andre. Det forstå de sig ikk på ind på kommunen. Det med balanse. Og rispekt, for seføli spurgtee ræven først om den måtte spis den lil hare. den var klar til at gå vider i det store univers-. som er så stort så næsnt inge meneskehjerne kan forstå det. Og ihverfald ikke nogen kommunhjern. FOr de fjerned miog og satte Knud til at holde øj med Onkle og hvor mnagr bajer han drik og om han fik lavet nogte. eller det bare var divanesern hele dagne. Sådn var det nogn gang med onkle men man skal foståels for at hans hænder var skrut anderleds på. og mere tøstig end andr måske. ALt det med at lave dom over de andr. Jeg gide ikke. OG det er ovealt. S bare bamse og Kylling spom man viser for små børn. Jeg fatte det ikke, AT man kan være sådn overfor et andt mennesk selvom det er en kylling. Skla vi lære det fra barnsben, at mna skal ræbe og skrig af andre at de er fokert. Det er komminen der har lavet Bamse og Kulling, jeg er sikker,. JEg savne Onkle han er god nok,. skl bare hvile sig lidt mer end andr.
jeg fik onkel til at lave ægthedsprøver på billederne. Og han godkendte dem alle. Intet af disse fotos kan nedjusteres til under en triple-A.
SvarSletJeg var paf. Jeg troede det højst ku blive til en lille b.
Nej sagde han igen, det er AAA, det højeste man kan få. Og det må jeg selvfølgelig acceptere.
Din ven, jow din ven
K
Kære Jens Ole. Jeg fandt aldrig ud af om du var med det dygtige forskerteam i Indien. Eller om du passede Centret derhjemme. Jeg var faktisk på vej ud til Centret en mandag eftermiddag, hvor alt var så fint grønt omkring. Jeg havde købt nye vandresko og tog fløjtende afsted. Fløjtede snart som gøgen snart som den lille rødkælk, snart som den væmmelige havørn og en enkelt gang som rørdrommen. Og de samlede sig omkring mig og satte sig i mit skæg, som ville de se om det kunne passe, at jeg lissom var en mange-fugl, en total-fugl. Det var sjovt og jeg gjorde dem ikke ondt. Godt nok lavede jeg lidt sjov med dem og fløjtede ned i hovedet på den lille rødkælk med havørnelyden. Den blev så forskrækket, mens den rigtige havørn krydsede sine vinger som en slags klapsalve. Snart var vi alle igen samlet i harmoni og kammeratskab. Og så gjorde jeg det lige pludselig igen, fløjtede en uhyggelig lyd ned i hovedet på en bette stær, der lige var kommet forbi. Men det var som om den grinede og morede sig. Og så skete der ikke mere. For der lå Centret, men da jeg ikke var sikker på om du var der, gik jeg hjem igen. Knud
SvarSletJa, dyrene er vores venner, jens Ole. Og de sødeste dyr må man ikke spise. Jeg har aldrig spist en skildpadde, en guldfasan, en lille bamse, men nok den fæle Luskede slange, ulven, der er mere glubsk end det tykkeste menneske på jord, Hornuglen der ruller rundt med sit hoved, så man selv bliver svimmel. Havtasken, der er så grim som det grimmeste der er blandt alt skabt på denne grønne og velsignede jord. Stinkdyret, der lugter så fælt, så fælt op i gryden med den og så ud af vinduet bagefter. Og den luskede ræv, Men hummelbien, den skal vi værne om. Jeg har ikke tid til at skrive mere om det nu. Men måren, gnavpotten, iglen, og den de i Norge kalder Breiflab, den mest forfærdende fisk, der ligner djævlen selv. og mange flere.
SvarSlet